|
Definitioner: Aftalens parter "Køber" anvendes om den fysiske person, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, og som ved afgivelse af en bestilling til Dansk Brændesalg afgiver et tilbud om køb og levering af bestemte varer.
Dansk Brændesalg anvendes i det følgende både om den fysiske eller juridiske person, som ved ordrebekræftelse accepterer Købers bestilling og sælger de bestilte varer, og om den hjemmeside hvorfra varer præsenteres og bestilles.
Prisgaranti: Hvis du efter op til 14 dage efter købet finder samme produkt til en lavere pris hos en konkurrent, udbetaler vi omgående forskellen. Vi tjekker i øvrigt selv markedet hver eneste uge, hele året rundt. Den eneste betingelse er at produktet udbydes på samme vilkår som hos os og at det ikke er i restordre.
Leveringsbetingelser:
Dansk Brændesalg leverer til hele Danmark (med undtagelse af Bornholm og ikke brofaste øer).
Adgangsforhold:
Udhængene grene og lignende kan umuliggøre levering indenfor matriklen. Som udgangspunkt skal der være 4 m i frihøjde og bredde helt frem til hvor lastbilen skal aflæsse godset.
Levering og placering af brændet:
Brændet bliver leveret med eksterne fragtmænd, de benytter el-palleløfter til leveringen. Vi kan således ikke tilbyde levering med kran eller gaffeltruck. Som udgangspunkt garanterer vi kun levering til skel/matrikkel. Det er dog muligt at få stillet brændet hvor man ønsker det på matriklen, dog med nogle forbehold:
1. Hvis du angiver leveringssted indenfor matriklen, accepterer du samtidig at du påtager dig ansvaret og risikoen for at underlaget kan bære såvel el palleløfter som gods, i alt op til 1600 kilo. Det er således dit ansvar, hvis underlaget (fx fliser) knækker eller synker. 2. Levering/aflæsning kan normalt kun foretages på fast underlag, såsom fliser, asfalt eller lignende. Bemærk ligeledes at palleløfteren ikke kan køre på sne og/eller is. Det er derfor nødvendigt at der er helt ryddet på adkomstvejen. Dette gælder også cykler, barnevogne, legetøj mv., som kan hindre adgangen til aflæsningsstedet. 3. Hvis der på aflæsningsstedet er løst underlag, kan pallen/pallerne kun afsættes umiddelbart ved liften på lastbilen. 4. Det er altid chaufførens afgørelse hvad der kan lade sig gøre. Han har den nødvendige erfaring til at træffe beslutning om hvad der kan lade sig gøre. 5. Chaufføren har et stramt tidsprogram. Det er derfor nødvendigt at der er gjort klar til modtagelse af brændet inden han kommer. Placering af brændet indenfor matriklen må ikke overstige 5 minutters arbejde.
Hvis du ønsker et bestemt leveringssted, kan du beskrive stedet i kommentarfeltet undervejs i bestillingen. Vi anbefaler at du markerer stedet med en affaldssæk med en sten på og skriver dette i kommentarfeltet, eksempel: ”venligst placer pallerne bagerst i carporten. Stedet er markeret med sort affaldssæk”
Leveringstidspunkt: Det er muligt at ønske en bestemt leveringsdato, men det er ikke sikkert det kan lade sig gøre at opfylde ønsket. En del af prisaftalen med fragtmanden er, at han har op til 8 hverdage til levering. Dette for at sikre at ruterne laves optimalt. Det er sund fornuft for både økonomi og miljø..
Produktinformation: På Dansk Brændesalg oplyses varens væsentlige egenskaber, for yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der sendes en mail til Dansk Brændesalg på salg@danskbraendesalg.dk Vi besvarer hurtig og altid senest indenfor 24 timer.
Priser: Alle priserne er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen. Der kan derfor forekomme prisændringer. Alle angivne priser er inklusive 25% moms.
Bestilling: Præsentation af varer sammen med en pris på Dansk Brændesalg er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til at gøre tilbud. Købers bestilling af varer fra Dansk Brændesalg udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til Dansk Brændesalg om at købe varen på de oplyste vilkår. En bindende aftale mellem Køber og Dansk Brændesalg er først indgået, når Dansk Brændesalg ved en ordrebekræftelse accepterer det af Køber afgivne tilbud.
Betaling: De kontooplysninger du indtaster ved køb af varer bliver sendt direkte til PBS i krypteret form (SSL) som det kun er dig og PBS der kan læse. Der er således ingen andre der ser eller gemmer oplysningerne om dig.Ved køb med Dankort eller kreditkort trækkes beløbet fra din konto så snart varen afgår fra Dansk Brændesalg, vælger du at modtage varen med efterkrav betales beløbet ved modtagelse af varen.
Risikoen for hændelig undergang eller forringelse: Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i Købers besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til Køber. Køber accepterer med sin bestilling at Dansk Brændesalg har overleveret varen, når varen leveres på den anviste adresse, dette uagtet om der er kvitteret for varen eller ej. Køber accepterer at varen stilles på den anviste leveringsadresse uagtet vejrlig. Brænde som er blevet fugtigt af nedbør efter leveringen anses ikke som fejlbehæftet og henstår således efter leveringen på købers risiko.
Reklamation: Dansk Brændesalg yder ifølge købeloven 2 års reklamationsret fra fakturadato på fabrikations- og materialefejl (mangler). Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening/opbevaring, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Fakturaen skal fremvises til Dansk Brændesalg i forbindelse med anvendelse af reklamationen. Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal efter Køber har eller burde have opdaget manglen ske til Dansk Brændesalg inden rimelig tid. Ellers mister Køber sin ret til at påberåbe sig manglen.
Du bedes angive og på forlangende vise, hvori manglen består.
Ansvarsfraskrivelse og garanti: Dansk Brændesalg har gjort det nemt for dig at få relevant information på andre websites igennem links. Disse websites er uden for Dansk Brændesalg's kontrol. Vi kan derfor på ingen måde drages til ansvar for indholdet på disse sider. Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem Køber og Dansk Brændesalg. Sælger er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af at de bestilte varer kommer for sent frem til Køber, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes Køber handling eller undladelse eller forhold som ligger uden for Dansk Brændesalg's kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende. Dansk Brændesalg afgiver ikke selvstændig garanti for de bestilte varer, og Køber opnår kun de garantier, som producenten udsteder over for Køber.
Fortrydelsesret: Meddeler Kunden Dansk Brændesalg, at Kunden har fortrudt sit køb inden 14 dage efter levering, tilbagebetaler Dansk Brændesalg det modtagne beløb eksl. fragt. Varen returneres for købers regning og risiko. Varer der returneres UFRANCO eller på efterkrav, nægtes modtagelse. Du kan også fortryde dit køb ved at nægte modtagelse af forsendelsen. Du betaler da fortsat for fragt, samt fragtførers til enhver tid gældende pris for returnering. Disse returregler gælder alle varer solgt som fjernsalg til private - det gælder ikke varer solgt til virksomheder.
Forbehold for ændringer: Dansk Brændesalg forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.
Misbrug: Misbrug af Dansk Brændesalg medfører til politianmeldelse.
Links:
Træ - portal om træ PBS - Pengeinstitutternes Betalings Service FDIH / Forbrugerrådet Forbrugerstyrelsen Forbrugerstyrelsen - med karakterbog over onlinebutikker Forbrugerrådet Forbrugerinformation
|