Avnbøg er en meget tung træsort. Hvor ask og eg vejer 570 kg pr. m3 (ved 0% vand) og almindeligt bøg vejer 580 kg, så er avnbøg helt oppe på 640 kg pr m3. Avnbøg holder rigtig længe i brændeovnen. Det betyder også at avnbøg kan være lidt svær at tænde op med. Vi anbefaler at man bruger ask til at tænde op med og derefter fyrer med avnbøg. Der kræves også at du har et fornuftigt træk i skorstenen. Hvis du har problemer med at holde ild i din ovn med andre typer brænde, så kan avnbøg ikke anbefales. Hvis du er habil til at fyre i brændeovn og har et fornuftigt træk, kan det lade sig gøre at tænde op direkte med avnbøg som med andet træ. Da der er begrænsede mængder af avnbøg på markedet, kan vi ikke garantere at vi er leveringsdygtige hele sæsonen.
|